Louise - Pædagog


Jeg er et udemenneske, som stadig bliver fascineret af alle de ting, naturen har at byde på. Med Børnehusets placering, har man alle muligheder for at skabe et godt og sundt børneliv, med masser af input til, hvordan man færdes i naturen og passer godt på vores miljø.

Jeg har været ansat i Børnehuset siden 2007.

Jeg er også vild med musik og bevægelse, og har lavet mange rytmikforløb for børn. Det er så skønt at se den glæde det bringer, at beskæftige sig med dette, om det så er gennem sang, dans, at spille, eller være fælles om en oplevelse.

Kommunikation betyder meget for barnets sociale relationer og derfor er det vigtigt med fokus på dette. Jeg står for Børnehusets sproggruppe, hvor jeg en gang om ugen går fra med de børn, som har behov for særlig sproglig opmærksomhed.