Børnehusets profil

Hvem er vi???

Børnehaven Det ny Børnehus (Børnehuset) blev i 2012 etableret og godkendt som privat børnehave med en børnegruppe på max. 50 børn i alderen 2,10 - 6 år. Børnehuset er en afdeling af Sdr. Jernløse Lilleskole, og fungerer med samme bestyrelse.

Vores fysiske placering midt i mellem skolens 3 bygninger, gør at vores særkende bl.a. er, at vi intet hegn har rundt om vores grund, samt at børnehavebørnene hver dag deler legeplads og skolegård med skolebørnene fra mellemtrinnet. Dette giver en helt unik mulighed for, at børnene kan lege med andre børn på tværs af alder, og skaber en god forudsætning for et tæt samarbejde med skolen.

Vi har mulighed for at gå ture i nærmiljøet, hvor der er skov, marker og store græsarealer til rådighed. Vi har desuden ”Idasletten”, hvor der foruden ”åen”, også er en bålhytte, mangfoldig beplantning, samt en mindre sø. På legepladsen har vi diverse legeredskaber, legehuse, en bålplads, varieret terræn med klatretræer samt god mulighed for brugen af cykler og mooncars. Vi vægter derfor udelivet højt i hverdagen, da vores adgang til mange naturoplevel­ser, ligger lige uden for døren.

Vi har hønsehold og køkkenhave som del af ”fra jord til bord” tanken, og tænker og handler miljøbevidst i hverdagen, hvor det er muligt.

Vores struktur i hverdagen er ud fra tanken om ”åben plan”, ofte prioriteret med tid til både børn og medarbejderes spontanitet og fordybelse.

Kontakt os

Sdr. Jernløsevej 47
4420 Regstrup

Telefon: 59 18 35 70
Mail: info@boernehuset-sj.dk