Børns egen leg

I Børnehuset prioriterer vi børnenes egen leg meget højt. Legen definerer vi som en proces, der indeholder kimen til børnenes identitetsdannelse. I legen erfarer børnene noget om det at være et fællesskab. De kommunikerer, får idéer, afprøver grænser og finder fælles løsninger. Herved udvikles børnenes kreativitet, sociale og kommunikative kompetencer. Barnet former sin egen personlighed med sin aktive handling, i relationerne til andre børn og voksne.

Derfor giver vi ofte børnene mulighed for, at vælge legen til - frem for at deltage i en given aktivitet. Dette gør at store dele af dagen, giver børnene tid til at bruge deres fantasi og fordybe sig i de lege de er optaget af. Når børnene får rig mulighed for ”egen tid”, kræver det en understøttende pædagogik, ved at vi hele tiden er observerende og hjælper de børn der fx enten har konflikter indbyrdes, eller de børn som har svært ved at danne gode relationer og indgå i lege på en hensigtsmæssig måde. Vi indgår desuden ofte i deres lege og hjælper fx med at bygge hulen, lave en kikkert eller andet der passer ind og er på denne måde med til at udvikle børnenes fantasi og udfoldelsesmuligheder.